Smartlog v3 » PowerMeSaurus » født vaklen
Opret egen blog | Næste blog »

PowerMeSaurus

- leftover letters of a righthanded guy ( Jes Folden Hyldig )

født vaklen

1. May 2011 01:13, PowerMeSaurus

i en vaklende nat vender jeg hjem. kortstrakte bystriber ligger på jorden mellem folk på hjørner. vandet løber i hanerne. alt er intakt. jeg er her kun, fordi alt andet findes.
byen er et hylster, med mange våben. en sigtelinje gennem lyskryds.

jeg er  afsprittet inderst.
så glat at tingene glider og intet hænger fast langs siderne. jeg prøver at finde undskyldninger. jeg prøver at skylle efter. men der er størknede rester og tænkte tanker på bunden.

-

jeg ville ønske, jeg var en menneskemængde og kunne løfte mit råb ud over natten. jeg burde være født som menneskemængde - med et budskab i midten.

Arkiv

Relaterede