Smartlog v3 » PowerMeSaurus » Glam
Opret egen blog | Næste blog »

PowerMeSaurus

- leftover letters of a righthanded guy ( Jes Folden Hyldig )

Glam

7. Apr 2011 15:20, PowerMeSaurus

Jeg drømmer om et liv med hunde.
Jeg drømmer om at skabe verdener med og om til ord.
Hunde der leger vildt i vinden
Hunde der aldrig går i snor.
De løber langs højderygge.
Af sommerfuglsfoldede vinger.
De hopper og springer mig imod
jeg vil gø, jeg vil gø, jeg vi gø.

Jeg drømmer en drøm om et liv uden vægge.
Men stadig med noget ganske privat.
Over murspærrer og hegn er jeg hoppet.
står fri af egoets spændte gab
De andre mennesker er der også.
Med snuder imod vilkår og rude
Hvor dufter verden forskelligt som menneske.
Hvor vanskeligt at være både inde og ude.

Jeg drømmer om at gå på alle fire,
som når to og to går sammen.
Uden snor, uden tyngde,
kun fæstnet i et hyl mod månen.
Jeg vil finde en dag som kan foldes i fælles tanker
Jeg vil finde egne veje der også er en andens.
Jeg drømmer om at drømme,
ikke om men med.
Jeg vil drømme om at vågne
og når jeg vågner er jeg samme sted.

Arkiv