Smartlog v3 » PowerMeSaurus » Sanitet
Opret egen blog | Næste blog »

PowerMeSaurus

- leftover letters of a righthanded guy ( Jes Folden Hyldig )

Sanitet

30. Sep 2010 00:06, PowerMeSaurus

Manden fra Rentokill i morges

sagde jeg ikke havde væggelus

Jeg var blevet hjemme for at lukke ham ind og

aldrig havde han set så rene tænder,

jeg havde børstet dem helt selv

så de skinnede blankt og militært

uden huller, ingen huller,

i hele lejligheden

Der skal være orden i tingene

ellers kommer forældrene

og stryger med fingrene 

og siger nå nå nå 

flere gange

stødvis med tempo eller stemmelejet

rejst som en kobra. 

De er nervøse for 

at jeg skal komme på hospitalet

med beskidte underbukser

og smuds på sjælen.

Psykologen tager sig vel af det sidste

Jeg sætter mig bare ind i

- ligesom en bilvask, 

hver mandag,

og lader det hele blive spulet igennem

Hvordan har du det så?

Så ses vi om en uge.

Den slags bemærkninger.

- det er bare ritualer

Det er det samme som:

Jeg bliver aldrig færdig med mig selv

Der ligger alt for meget støv og snavs 

rundt omkring.

Derfor var det godt, 

det han sagde, i morges

om væggelus

At der ikke var væggelus.

Arkiv