Smartlog v3 » PowerMeSaurus » Skuffelser i tv-stuen
Opret egen blog | Næste blog »

PowerMeSaurus

- leftover letters of a righthanded guy ( Jes Folden Hyldig )

Skuffelser i tv-stuen

8. Sep 2007 00:46, PowerMeSaurus

' jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til dig ', sagde han og så på hendes bryster.
' vi er vel gledet fra hinanden ', sagde hun, idet hun selv tjekkede dem i spejlet.
' ja, det er de ', sagde han.
' HVAD sagde du?! ', spurgte hun vantro.
' "ja, det er vi" ', gentog han.

' hvordan kan du skrive "gentog han" ', spurgte hun.
' det er jo åbenlyst, at det slet ikke var det, han sagde!
det står jo sort på hvidt lidt længere oppe '.

' hvem snakker du med ', spurgte han nervøst.
'åh, bare fortælleren ', svarede hun.
' typisk! vi har vores livs værste krise; og du flirter bare med fortælleren, så hans sidste ord kan blive dit!!! '
det her handler om os ! ikke bare om at få ret ! - kan du ikke forstå det !!!??? '

[ fortælleren beslutter sig for at give sin bi-person en opmuntrende sætning i nutid ]

han ser fortvivlet frem for sig, og river sig i håret.
en tid lang herskede der stilhed.
' men skal jeg så få lavet dem større, eller hvad ? ', spurgte hun opgivende.
han kiggede vantro på hende.
'v-vil du virkelig ? ', sagde han målrykt (halvt målløs, halvt henrykt).
' ja. men ikke mere end dobbelt-D. og du ta'r skraldet ud HVER dag frem
-over '.
' ja. ja, selvfølgelig. '
' og ikke noget med fodboldstøvler i stuen, og sig så til Benny, at jeg ikke vil ha', han ryger, når I ser landskamp'.
' ja. ja. det manglede da bare'.
' .... '.
' honey,.... jeg elsker dig '.
' .... jeg elsker også dig '.

og ligestillingen fik kvalme, og slog over på en anden kanal, hvor der vistes noget med Klaus Riskjær.



Arkiv